En tandregulering er, som navnet antyder, en behandling, hvor man regulerer de skæve tænder, med henblik på at eliminere fysiske eller psykiske problemer forårsaget af uønskede skævheder e.l.
Der kan være forskellige årsager til, at tandregulering kan være en nødvendighed. De fleste får rettet deres tænder af kosmetiske årsager, men en professionel udført regulering kan også afhjælpe bidproblemer forårsaget af større skævheder.
Lige meget om du ønsker at få rettet dine tænder af den ene eller anden årsag, så vil vi gerne hjælpe dig med at gøre din drøm om et flot smil til virkelighed.
Hurtig eller traditionel tandregulering
Man kan få rettet sine tænder på to forskellige måder – enten gennem traditionel eller hurtig tandregulering.
Den traditionelle tandregulering bliver udført af en specialtandlæge, som kan rette de mest almindelige skævheder. Her vil man få udleveret en bøjle i enten metal eller porcelæn, afhængig af hvad man foretrækker. En bøjle i porcelæn er uden tvivl den mest diskrete og naturlige løsning, hvorfor de fleste voksne vælger denne. En bøjle i metal kaldes også for togskinner – en bøjletype som primært bruges af børn og unge.
Den hurtige tandregulering foregår ved, at man bruger en plastbøjle, hvorpå der er fastgjort fjedre, som effektivt kan rette mindre skævheder i de forreste tænder. Med denne særlige bøjle er det muligt at skabe resultater på blot 6-12 uger. Inman Aligner er navnet på denne løsning.
Hvad koster det at få udført en tandretning?
En tandregulering – eller også kaldet en tandretning – er en relativ ukompliceret behandling uden de store risici. Derfor er der al mulig god grund til at tage denne behandlingsmulighed til overvejelse, hvis du er ked af, at du har overbid, underbid, skæve tænder eller noget helt fjerde. Det er aldrig for sent at få rettet sine tænder, så tøv ikke med at kontakte os.