Tandbyld

En tandbyld er en ansamling af pus, som bliver større dag for dag, indtil bylden på et tidspunkt bliver så stor, at den brister. Umiddelbart efter vil de egentlige smerter forsvinde, men ømheden vil kunne mærkes længe efter. Selvom det som udgangspunkt ikke er farligt at have en tandbyld, så er det relevant at vide, hvordan man behandler og forebygger tandbylder, da en byld kan medføre mange smerter og gener.

Tandbylder kan komme hos alle, uanset alder, men der er selvfølgelig nogle særligt udsatte grupper, som er værd at fremhæve. Lider du af nedsat immunforsvar, sukkersyge eller dårlig tandsundhed, så vil du være mere udsat end den gennemsnitlige dansker.

Forebyggelse af tandbylder

Det er altid nemmere og billigere at forebygge tandsygdomme end at behandle dem – dét gælder også for tandbylder. Derfor opfordrer vi dig og alle andre til at være opmærksomme på, hvordan man kan forebygge disse smertefulde bylder.

Der findes ikke nogen simpel opskrift på at undgå at få en tandbyld, men du kan med fordel gøre følgende:

  • Gå til regelmæssige tandeftersyn
  • Forebyg caries og parodontose
  • Søg straks tandlæge ved behov

Behandling af tandbylder

Der findes ikke kun én måde at behandle tandbylder på.

Den rigtige måde at behandle en tandbyld på afhænger altid af årsagen til bylden.

Hos Tandlægehuset Brønderslev er vi først og fremmest fokuserede på at sikre, at den nuværende betændelse ikke breder sig og samtidig sørge for at stoppe dannelse af yderligere betændelse. Herefter vil vi – alt efter tandbyldens årsag – præsentere dig for en behandlingsplan.

Der er forskel på, hvordan man griber efterbehandlingen an, alt efter om bylden skyldes en frembrydende tand, parodontose eller tandrodsbetændelse.

Kom din tandbyld – og dertilhørende smerter – til livs

Ved den mindste mistanke om en tandbyld, bør du kontakte din tandlæge, som kan hjælpe dig med at komme din tandbyld og dine smerter til livs. Du kan bestille tid via mail og telefon.