Tandkødslomme

En tandkødslomme, eller på fagsprog poche, er den spalte, som dannes mellem tand og tandkød. Denne overgang er et ansamlingssted for bakterier, som man skal være meget opmærksom på, hvis man skal undgå at udvikle tandkødsbetændelse og sidenhen evt. parodontose samt tandtab.

En sund tandkødslomme er på 0-3 mm. Er lommerne dybere, er det meget sandsynligt, at man har udviklet parodontose. Diagnosen stilles typisk ved hjælp af en tandkødsmåler og / eller en røntgenundersøgelse. Jo dybere tandkødslommen er, desto mere alvorligt er det. Derfor er det alfa og omega, at man kommer i behandling så hurtigt som muligt.

Hold tandkødslommen sund og rask

Det er ikke en større videnskab at holde tandkødslommen sund og rask. Det kræver nemlig bare, at du passer godt på dine tænder og tandkød ved at børste tænder to gange om dagen samt ved at undgå indtag af syreholdige drikke og tobaksrygning. Kort og godt handler det om at holde munden rask.

Passer du godt på dine tænder og tandkød, er risikoen for at du udvikler tandkødsbetændelse og sidenhen parodontose forsvindende lille. Dog bør du altid søge tandlæge, hvis du har mistanke om tandkødsbetændelse.

Begyndende tandkødsbetændelse skal straks behandles

Man bør altid tage symptomer på begyndende tandkødsbetændelse alvorligt, da det kan have fatale konsekvenser ikke at skride til handling i tide. Ignorerer du symptomerne, kan du risikere at få parodontose og i sidste ende tandtab, hvilket næppe er i din interesse.

Jo længere tid man udskyder en behandling, desto sværere og typisk også dyrere bliver det at behandle den pågældende lidelse. Derfor kan det i langt de fleste tilfælde bedst svare sig at søge tandlæge med det samme.

Kontakt os nu – vi kan også hjælpe dig.