Tandbørstning er en disciplin, som alle og enhver bør mestre, da den daglige tandbørstning er afgørende for menneskets mundhygiejne og tandsundhed.
Sunde og flotte tænder kommer ikke af sig selv. Det kræver løbende pleje at bevare et flot tandsæt, hvorfor man aldrig bør gå på kompromis med tandbørstningen. Børster du tænder to gange om dagen, men føler du alligevel ikke, at dine tænder er så sunde og pæne, som de burde være, så skyldes det måske, at du børster dine tænder forkert.
Kunsten at børste tænder
De fleste danskere ved, at man skal børste tænder to gange om dagen for at holde de skadelige bakterier væk fra tænderne, men hvad med varigheden? En god hovedregel går på, at man skal børste tænder i to minutter ad gangen, henholdsvis morgen og aften.
Man får sjældent noget ud af at børste tænder mere end to gange om dagen. Faktisk kan overdrevet tandbørstning føre til skader på tandemalje og tandkød.
Herunder får du nogle gode tips til at børste tænder:
- Børst med et let tryk
- Børst i cirkler (cirkulære bevægelser sikrer en mere effektiv børstning)
- Børst i minimum to minutter ad gangen (morgen og aften)
- Børst samtlige tænder (også de bagerste og mindre synlige)
- Brug den rigtige tandbørste og tandpasta (rådfør dig med din tandlæge)
Det er nemmere sagt end gjort at finde den rigtige tandbørste og tandpasta, da der findes rigtig mange varianter på markedet. Derfor er det en god idé at rådføre sig med sin tandlæge, som helt sikkert har nogle anbefalinger.
Supplementer til den daglige tandbørstning
I dag findes der en lang række redskaber, som kan bruges til at supplere den daglige tandbørstning. Blandt de mange redskaber er det værd at anskaffe sig tandtråd og tandstikker, som kan være med til at holde tænderne fri for bakterier.
Hos Tandlægehuset Brønderslev kan du få alt den vejledning, du har brug for, når det kommer til tandbørstning og generel tandpleje.