OPDATERET 16:00 DEN 7. APRIL 2021

ANG. CORONAVIRUS

Vi har åbent som normalt.

Nuværende restriktioner har ingen indvirkning på, hvordan tandlæger og klinikpersonale kan udføre det kliniske arbejde. Du kan derfor fortsat trygt gå til tandlæge - tandlægerne følger strenge hygiejniske retningslinjer. Husk venligst at bruge mundbind og at holde afstand i venteværelset.

Coronapas ikke nødvendigt
Det er ikke nødvendigt at have et coronapas eller negativ test for at komme til tandlæge. De almindelige retningslinjer om ikke at møde op hvis man er syg eller har symptomer gælder dog stadig.

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 96465300 eller på mail info@entandbedre.dk

Visdomstænder

Visdomstænder er betegnelsen for de store kindtænder, som man typisk får sent i teenageårene. Man kan i alt få fire visdomstænder, som bryder frem bagerst i mundhulen.

I det store hele er visdomstænder ikke til megen gavn, men det er ikke ensbetydende med, at de nødvendigvis skal fjernes. Det er kun nødvendigt at fjerne tænderne, hvis de giver anledning til tandproblemer i form af betændelse e.l. Der sker tit og ofte det, at der ikke er tilstrækkelig med plads til tændernes frembrud, hvor en tandudtrækning typisk er den eneste udvej.

Fjernelse af visdomstand

Som hovedregel er der ingen grund til at pille ved de frembrudte visdomstænder, hvis man ikke oplever smerter eller gener.

At fjerne en visdomstand er som udgangspunkt kun nødvendigt, hvis der er et eller flere problemer til stede. Opstår der jævnligt betændelse i tandkødet, er der hul i visdomstanden, eller gnaver visdomstanden på nabotanden, så vil vi under normale omstændigheder vurdere, at det er bedst at fjerne visdomstanden helt.

Det er forskelligt, hvordan vi vælger at fjerne en visdomstand, da det afhænger af, hvordan tanden sidder i munden. Det er i den anledning ret væsentligt, om tanden er helt eller delvist frembrudt. En simpel tandudtrækning kan faktisk være tilstrækkelig, hvis visdomstanden er fuldt frembrudt.

Få fjernet den uønskede visdomstand

Slås du med en eller flere uønskede visdomstænder, så kan du i samråd med din tandlæge vurdere, om de skal fjernes. Det bør i hvert fald tages til overvejelse, hvis der opleves symptomer som hævelse, ømhed, smerter og synkebesvær. Disse symptomer er nemlig nogle af de mest almindelige tegn på betændelse.

Hos Tandlægehuset Brønderslev har vi stor erfaring med at fjerne visdomstænder, ligesom vi har masser af erfaring i at vejlede i pleje af tænder.

Kontakt os nu – vi kan også hjælpe dig.