Tandeftersyn

Drømmer du om at bevare dine flotte og sunde tænder i mange år endnu? Så er det vigtigt, at du passer godt på dem og jævnligt går til tandeftersyn ved din tandlæge.

Hvor ofte du skal komme til tandeftersyn afhænger af dine tænders sundhed, men de fleste patienter bliver anbefalet at få foretaget mindst ét eftersyn om året. Dog er der også nogle, typisk unge, som kan nøjes med at komme til eftersyn hvert andet år. Den anbefalede hyppighed kan og vil variere fra patient til patient, hvorfor du er nødt til at lave en individuel aftale med din tandlæge.

Hvordan foregår et tandeftersyn?

Et tandeftersyn, eller også kaldet en tandundersøgelse, foregår ved, at tandplejeren undersøger patientens tandsæt, slimhinder, tandkød og eventuelle implantater og fyldninger. Det er endvidere normal procedure, at der bliver foretaget en grundig tandrens, hvor misfarvninger, tandsten og bakteriebelægninger bliver fjernet.

Foruden selve tandundersøgelsen og tandrens kan det være nødvendigt at foretage en røntgenundersøgelse, hvis der opdages uhensigtsmæssigheder, eller hvis der på anden vis er mistanke om et mere alvorligt tandproblem.

Hvad koster et tandlægeeftersyn?

Som dansk statsborger kan man gratis gå til tandlæge, indtil man fylder 18 år. Som barn og ung vil man typisk blive henvist til skoletandlægen, som har ansvar for at foretage de regelmæssige eftersyn og behandlinger, hvis nødvendigt.

Som voksen betaler du et beskedent beløb for en alm. grundundersøgelse eller statusundersøgelse. Prisen for en tandundersøgelse er afhængig af din alder, da man inddeler voksne i to aldersgrupper, henholdsvis 18-25 år og fra 26 år. Foruden udgiften til selve undersøgelsen kan der være udgifter til tandrensning, røntgenundersøgelse, scanning og andre ydelser, hvis det vurderes nødvendigt.

Book tid til det regelmæssige tandeftersyn

Det er sund fornuft at møde op til de regelmæssige tandeftersyn, da det er i forbindelse med disse eftersyn, at eventuelle tandproblemer bliver identificeret. Dette muliggør hurtig og korrekt behandling, som forhindrer problemet i at vokse sig større.

Du kan booke tid til et tandlægeeftersyn ved at skrive eller ringe til os.

Kontakt os nu – vi kan også hjælpe dig.