Drømmer du om flotte og hvide tænder? Så vil en professionel udført tandblegning være svaret på dine bønner. Med en tandblegning er det nemlig muligt at behandle misfarvede tænder, så de igen bliver hvide og pæne.
Hos Tandlægehuset Brønderslev udfører vi to former for tandblegning – henholdsvis ekstern og intern tandblegning. Der er fordele og ulemper ved begge behandlingstyper, hvilken din behandler selvfølgelig vil kunne gøre dig meget klogere på.
En tandblegning er den sikre vej til et hvidere og flottere smil – og dermed et yngre og mere friskt udseende. Et pænere smil er typisk også lig med øget velvære og øget selvtillid, hvorfor pengene til en tandblegning er givet godt ud.
Effektiv blegning af tænder
Blegning af tænder kan gribes an på to forskellige måder. Man kan enten behandle tænderne internt eller eksternt.
Den eksterne blegning foregår ved, at man får udleveret skinner og blegegel, som man skal bruge hver dag i to uger, hvorefter man kan vælge yderligere behandling på klinikken, hvis det ønskes.
Den interne blegning foregår ved, at man fjerner misfarvninger inde i tanden, hvorefter blegematerialet ilægges, og der til slut lukkes med en midlertidig fyldning. Denne proces gentages, indtil tanden har fået en flot og naturlig farve, som matcher de andre tænder.
Om dine tænder skal bleges på den ene eller anden måde afgøres bedst i samråd med en professionel behandler. Hos Tandlægehuset Brønderslev deler vi glædeligt ud af vores ekspertise, når det kommer til tandblegning og andre behandlingstyper.
Hvad koster en tandblegning?
Da der findes forskellige måder at foretage en tandblegning på, vil prisen helt naturligt variere fra behandling til behandling. Du har dog mulighed for at få et prisoverslag, hvis du kommer forbi til en undersøgelse. Hos os er du altid sikret et godt resultat til en god pris.