Det er en skrøne, at tænder kan rådne; det kan de nemlig ikke. Til gengæld kan tænder se rådne ud, fordi de enten er meget misfarvede eller nedslidte.
Selvom der ikke findes deciderede rådne tænder, så findes der mange eksempler på, at tænder kan være i så dårlig forfatning, at man ikke kan gøre andet end at trække dem ud. De fleste dårlige tænder kan heldigvis reddes, før man når til et punkt, hvor tandudtrækning er den eneste udvej.
Årsager til rådne tænder
Ser dine tænder rådne ud, vil det med al sandsynlighed skyldes enten misfarvninger, caries, parodontose eller længerevarende slid. Læs mere om de fire årsager nedenfor:
- Misfarvninger – Er du plaget af misfarvninger grundet et stort indtag af kaffe, te, tobak eller sodavand, så siger det næsten sig selv, at du skal forsøge at skrue ned på dit indtag af dette. For at fjerne misfarvninger kan man desuden gøre klogt i at foretage en grundig tandrensning – enten i hjemmet eller hos tandlægen.
- Caries – Caries, eller også kaldet huller i tænderne, er også en af de mest almindelige årsager til, at tænder kan se rådne ud. Caries, særligt inaktiv caries, kan være meget generende, da den inaktive caries ofte er mørkebrun eller helt sort. Det ser selvsagt ikke så heldigt ud.
- Parodontose – Dernæst er det svært at komme uden om parodontose, som ligeledes er en af de værste syndere. Parodontose vil typisk medføre, at tandkødet trækker sig tilbage, hvorved tandhalsen blottes og skaber øget risiko for caries og misfarvninger. Parodontose, eller også kaldet tandkødsbetændelse, kan i øvrigt medføre dårlig ånde.
- Længerevarende slid – Slutteligt bør der ikke herske nogen tvivl om, at længerevarende slid tit og ofte er skyld i, at tænder ser rådne ud. Årsagerne til slid er mange, men der er særligt én årsag, som går igen for manges vedkommende; nemlig bidfunktionel afvigelse. Skærer dine tænder mod hinanden grundet bidfunktionel afvigelse, bør du undersøge mulighederne for at få en bideskinne.
Behandling af dårlige tænder
Det er ofte meget svært at behandle dårlige tænder, herunder rådne tænder, men inden man trækker tænderne ud, undersøger man naturligvis alternativerne. I bedste fald kan man erstatte de rådne tænder med implantater og kroner. Du bør under alle omstændigheder tage kontakt til os hos Tandlægehuset Brønderslev.